Hvert år kort ved sæsonens opstart sidste onsdag i august spiller hold fra Badminton København og Badminton Sjælland en venskabelig kredsmatch.
Kredsene udtager spillere i årgangene U11, U13, U15 og U17. Formatet er klassisk 13-holdkamp, hvor der bruges 6 drenge og 4 piger. Der spilles 2 mixed doubler, 2 damesingler, 4 herresingler, 2 damedoubler og 3 herredoubler.
Der spilles i Taastrup Hallerne, hvor U11 og U13 spiller kl. 17 og U15 og U17 spiller kl. 19. De venskabelige holdkampe er en kærkommen lejlighed til at yngre og ældre spillere i kredsen kan se hinanden spille. Spillerne stiller op i kredstrøjer og samles til kampråb inden hver holdkamp.
Københavns kampråb
København, København, København
Det er vores navn
Vi spiller og vi vinder
Så I får dårlige minder
Åååååh, København.